Nye forskningsresultater kan bruges til at forbedre Københavns cykelinfrastruktur
En netop offentliggjort forskningsartikel viser, hvordan analyser af netværk kan bruges som et billigt og effektivt værktøj til at gøre byer mere cykelvenlige. Forskningen tager udgangspunkt i København, som bl.a. er blevet analyseret med data fra OpenStreetMap.
ForskningInstitut for DatalogiClimate IT
Der er lagt i kakkelovnen til at gøre 2022 til et stort år for cykelglade danskere. Daværende transportminister Benny Engelbrecht, har udnævnt 2022 til cyklens år, og i juli vil de første tre etaper af Tour de France blive kørt på dansk jord.
Også for de helt almindelige københavnere, som hver dag bruger jernhesten som transportmiddel, er der måske også gode nyheder på vej i 2022. I en ny forskningsartikel bliver hovedstadens cykelinfrastruktur nemlig analyseret med henblik på at identificere, hvor det bedst kan betale sig at investere fx i nye cykelstier.
Studiet er blevet lavet på IT-Universitetet af ph.d.-studerende, Anastassia Vybornova, postdoc Tiago Cunha og lektor Michael Szell i samarbejde med professor Astrid Gühnemann, Universität für Bodenkultur i Wien. Ifølge Michael Szell er formålet med forskningsartiklen at udvikle en automatiseret måde at finde huller i cykelinfrastrukturen i store byer.
- Et hul i cykelinfrastrukturen kan fx være, hvis en cykelsti pludselig ender, således at cyklisterne skal blande sig med bilerne. Der er mange af sådan nogle huller i alle byer, og nogle huller er vigtigere end andre, og vi bruger så algoritmer til at finde ud af, hvilke huller, som er de vigtigste, fortæller han.
Top 105 i København
I forskningsartiklen er de 105 vigtigste huller i cykelinfrastrukturen i København blevet identificeret. Først har forskerne brugt algoritmer til at udpege hullerne og derefter har de efterprøvet deres data ved at besøge stederne. Derudover har de sammenlignet deres data med en spørgeundersøgelse, hvor omkring 10.000 københavnere fortæller, hvor de oplever, at det er besværligt eller farligt at cykle. Michael Szell vurderer, at kombinationen af rå data, observationer og oplevelser kan udgøre et godt udgangspunkt for byplanlæggerne i København og i andre byer, hvor man ønsker at forbedre vilkårene for cyklisterne.
- Byplanlæggere har en tendens til at fokusere lokalt. Det kan fx være på et vejkryds, hvor der tidligere har været mange ulykker, og hvor de derfor ønsker at gøre det specifikke vejkryds mere sikkert. Ved at bruge vores forskning kan man se byens stier, veje og ruter i fugleperspektiv. Vores forskning kan fx bruges til finde ud af, hvor der typisk vil være mange cykelister, hvilket måske vil kunne bidrage til en bedre prioritering i byplanlægningen. Et åbenlyst eksempel vil være broerne i byen, som forbinder de forskellige dele af byen, hvilket ofte giver flaskehalseproblemer, og derfor bør de være ekstra sikre for cyklisterne, siger Michael Szell, som i løbet af projektet har været i kontakt med Københavns Kommune, som han håber vil gøre brug af resultaterne i forskningsartiklen.
Forskningsartiklen er netop blevet offentliggjort i Geographical Analysis