Ny podcastserie sætter den digitale velfærd til debat
I podcast-serien ’Digital Velfærd – Hvad er det?’ stiller Center for Digital Velfærd skarpt på, hvordan digitaliseringen har ændret præmisserne for vores velfærd. Seriens syv episoder er lavet i samarbejde med journalisten Anders Kjærulff.
ForskningInstitut for Business IT
Skrevet 14. april 2021 09:39 af Camilla Rosengaard
I 2018 udkom bogen ’Meningen med velfærdsstaten’, hvor professor i dansk litteratur Lasse Horne Kjældgaard skildrer den debat om velfærdsstaten, der fandt sted i Danmark fra 1950’erne til 1980’erne.
Horne Kjældgaard har særligt fokus på, hvordan forfattere som Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup ivrigt drøftede velfærdsstatens formål med datidens toneangivende politikere. Forfatterne havde en vigtig stemme i etableringen af de væsentligste principper for den velfærdsstat, som siden blev endog meget etableret.
”Begreberne ’velfærd’ og ’velfærdsstat’ var genstand for debat. Det var nye begreber, som gjorde det muligt at diskutere det essentielle i tilværelsen. Den offentlige debat handlede om, hvad velfærdsstaten skulle, hvordan den ville påvirke det enkelte individ og samspillet mellem mennesker. Begrebet velfærd blev ikke nødvendigvis opfattet som noget entydigt positivt, som det gør i dag. Det unikke ved debatten dengang var, at kunstnerne involverede sig og havde en stemme,” siger postdoc ved Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet Michael Hockenhull, som er en af initiativtagerne til podcasten.
Behov for fornyet debat og nye perspektiver
Michael Hockenhull og kollegerne i Center for Digital Velfærd er inspireret af 1950’ernes debat mellem kunstnere og politikere om velfærdsstatens natur og formål, som Horne Kjældgaards arbejde har afdækket. De mener, at det set i lyset af digitaliseringen er relevant igen at involvere intellektuelle og kunstnere i drøftelsen af begrebet velfærd – denne gang digital velfærd.
Det centrale spørgsmål består i, hvad velfærd er, når det digitale er blevet en fundamental del af vores liv.
Michael Hockenhull
Podcasten består af syv episoder under hovedtitlen ’Digital Velfærd – hvad er det?’, hvor journalist Anders Kjærulff interviewer syv personer med meget forskellig baggrund om deres erfaringer i og holdninger til den digitaliserede velfærdsstat - og til hvad digital velfærd egentlig er for en størrelse. De syv interviewpersoner, der optræder i hvert sit afsnit, er kunstner og pilot Simone Aaberg Kærn, robotforsker på IT-Universitetet Kasper Støy, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Rikke Frank, entertainer Jacob Haugaard, it-legenden Poul-Henning Kamp, Danmarks tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen og aktivist Emma Holten.
”Det centrale spørgsmål består i, hvad velfærd er, når det digitale er blevet en fundamental del af vores liv. Digitaliseringen skaber nye arenaer og ændrer på de gamle, og der er behov for kunstneriske og intellektuelle perspektiver på det centrale spørgsmål. Det kan vores interviewpersoner bidrage med. Kjældgaard påpegede i sin bog, at fiktionen i sin tid fungerede som et redskab til at tænke over velfærdsstaten. Vi mener, at podcasten er et redskab til at tænke over begrebet digital velfærd,” forklarer Michael Hockenhull.
Velfærdsbegrebet er blevet teknokratisk
I 1950’erne var velfærdsstaten ikke etableret, og debatten var af samme årsag eksplorativ og kritisk. Siden er velfærd blevet etableret som synonym med områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje, børnepasning samt infrastruktur. Velfærd blev tæt knyttet til materiel velfærd.
Der er derfor virkelig behov for at løsrive forståelsen af det digitale velfærdssamfund fra teknokratiets favntag og åbne op for ny debat.
Michael Hockenhull
I 1970’erne kan man lidt populært sige, at velfærdsstaten gik i defensiven. Den blev teknokratisk. Det handlede for et flertal af politikerne om at forsvare og bevare. Digitaliseringen har lagt sig i slipstrømmen af den teknokratiske debat. Strategiarbejdet vedrørende digitalisering kom – efter et kort visit i Videnskabsministeriet - til at ligge i Finansministeriet. Det fik betydning for forståelsen af digitalisering:
”Digitalisering kom til at handle næsten udelukkende om effektivisering og ’mest mulig velfærd for pengene’. Mere velfærd for mindre, er det svært at være modstander af, men det digitale rummer mange flere muligheder end ren effektivisering. Der er derfor virkelig behov for at løsrive forståelsen af det digitale velfærdssamfund fra teknokratiets favntag og åbne op for ny debat,” fastslår Michael Hockenhull.
Podcasten som etnografisk sonde
Udover at skabe debat skal podcastserien fungere som en måde at indhente og dokumentere de synspunkter og kulturelle forestillinger, der knytter sig til digital velfærd.
Vi indsamler viden, forståelser og forestillinger om fænomenet digital velfærd. Det har vist sig at være komplekst. Akkurat som samfundet er det.
Michael Hockenhull
Michael Hockenhull beskriver dette andet formål med serien ved hjælp af en metafor, der knytter sig til teknologien:
”Vi er inspireret af den etnografiske videnskabelige metode, og betragter podcasten som en etnografisk sonde, vi smider ud. Den etnografiske metode bliver benyttet til at indsamle data om de kulturelle forestillinger, der knytter sig til bestemte fænomener. Vi indsamler viden, forståelser og forestillinger om fænomenet digital velfærd. Det har vist sig at være komplekst. Akkurat som samfundet er det.”
Tolkningerne af, hvad digital velfærd egentlig er, er ganske rigtigt mangefacetterede på tværs af de syv afsnit i serien.
Perspektiverne strækker sig fra analysen af den magt, som de store tech-giganter har fået på den globale scene i samtalen med tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen til det mere individorienterede rettighedsperspektiv med fokus på magt, kontrol, inklusions- og eksklusionsmekanismer i samtalerne med aktivist Emma Holten, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Rikke Frank, it-legenden Poul-Henning Kamp og entertaineren Jakob Haugaard.
Andre samtaler handler mere om selve teknologien. Forsker i robotteknologi Kasper Støy forholder sig således skeptisk til de sci-fi-agtige forestillinger, der forudser, at robotterne om få år vil overtage verden. Kunstner og pilot Simone Aaberg Kærn formidler, hvordan det at kunne flyve med en drone repræsenterer digital velfærd i hendes liv, fordi dronen kan ”forlænge” hendes eget blik.
Du kan høre de syv afsnit her: Podcastserie om digital velfærd
Michael Hockenhull, post doc., email michh@itu.dk
Camilla Rosengaard, kommunikationschef, email camr@itu.dk